Hej alle – uanset om I elsker moderen eller datteren!
Genoaen er moderen – ja, Ylvaen blev født med dette forsejl som i løbet af snart 40 år udviklede sig fra klodsede hule dacronsejl til ultralette flade laminat konstruktioner som kun holdt sammen til sidste opkryds i et DM.
Om der kun var brise nok til at blæse en fjert ud af cockpittet eller der stod en halv pelikan lige i snotten, ja så kunne man bare hægte genoaen på forstaget, totte faldet, lægge to omgange om gearspillet og så bare ta’ hjem! 10m/sec var ingenting, blæste det mer’ ku’ man ta’ første reb i storen og alligevel krydse fri af læ kyst hurtigere end de fleste.
Hvorfor nu dette tilbageblik på en svunden tid fra en forgast, som havde den tvivlsomme opgave at hale skødet hjem efter hver eneste f…… vending. Jeg skulle da være glad for at datteren har gjort sin entre!
Genakkeren er datteren – ung og spændende, født af handicap- og måleregler, med en form som er svær at blive klog på. Fyldig og bredmåset ned ad bakke, fladbarmet når der tottes op i faldet, umulig at tumle i bomningerne fordi der ikke er afstand nok til forstaget. På de lange stræk i luft kan hun trimmes så moderen må erkende at fremtiden tilhører den yngre generation, men her stopper festen………!
Jeg orker altså ikke at krydse i en Ylva med max-fok i lidt grov gammel sø, det er næsten som at sejle Folkebåd (undskyld, men det sejler vi altså også) og helt galt går det i mellemluft på de kurser hvor “den assymetriske spiler” – det kalder man den sgu’ – lige akkurat ikke dur’. Så er nedturen fuldekommen.
Kære venner! Hvad er det vi har gjort ved vores elskede? Var det fordi vi glemte det solide og gennemtestede til fordel for det exotiske og uprøvede, var det den skjulte begær efter noget vi ikke havde og aldrig får, når de moderne flyvepap fremviste deres sorte bovspryd i kulfiber eller var det slet og ret et udslag af misforstået fremsyn, når vi nu står tilbage med resultatet: Et godt papir på distancesejladsen, en garderobe som ikke er mindre økonomisk og afsavnet af fire M/K på kant med VMG 6,3-6,5 på kryds i alle vindstyrker!
Nogen ka’ li’ datteren – andre sværger til moderen!
Jeg tilhører de sidste.
Hauge
Hvor har du dog ret, Hauge.Som de fleste jo nok har lagt mærke til, har vi hernede i det sydsønderjyske altid været tilhængere af moderen- og vi har kæmpet for hende- uden held, som man kan se i klassebestemmelserne. Hvor er det dog irriterende, at man p.g.a. en måleregel, der løbende bliver forandret, laver om på vores dejlige både, der har sejlet stærkt med genoa i mange, mange år. Nu har vi også prøvet at sejle kapsejlads i let luft med en max-fok.Hvor man dog savner den gode, gamle genoa!En sejr i et DH- løb glemmes hurtigt, men ylvaen bliver ved med at være kastreret og vi er blevet berøvet en del sejlglæde ved klasse-og DH-løb- indtil klassebestemmelserne måske laves om igen.Måske, når der igen- igen kommer en ny DH-regel?De eneste, der har nydt godt af denne forandring, er sejlmagerne.Venlig hilsenAntje og Udo DEN64
Helt enig, Hauge… Og et rigtigt godt indlæg tilmed.
Ja, Orla, – det er da korrekt, at klassereglerne er klare… Men det var de jo også for to år siden, – så de kan vel ændres igen…
Jeg har også sejlet “fokke-Ylva” (ikke min egen) hele denne sæson, – og jeg synes i hvert fald roligt, der er god grund til at fremhæve, at vi mange gange har manglet lidt power… Det er da klart, fokken er en fordel i blæsevejr, – men da kunne Ylva´en nu godt bide skeer med de fleste i forvejen…..
Hilsen, Bo
Hej alle
Jeg sejlede hele sommerferien – efter DM – med genuaen – Sjælland Rundt med fruen. Dejlig tur og jeg må indrømme at der er mere træk i genuaen i både tynd og mellemluft – især når der skal trækkes gennem søerne.
Men maxfokken har nok på sigt en værdi for vores bådtype- vi/jeg skal nok bare lære at styre datteren.
Som Søren skriver så er klassereglerne klare.
Sejlerhilsen
Orla DEN 22
Hej
Uanset hvad undgår du ikke datteren. Det forhindre klasseregelerne ikke.
Søren